Sammenhæng
Vi vil gerne i Børnehuset fejre børnene på deres fødselsdage.
Vi tager ikke hjem til barnet og holder fødselsdag, men
holder den gerne for barnet her i børnehaven/vuggestuen, hvor pædagoger og
forældre planlægger den sammen.
Hvis et barn også ønsker, at holde sin fødselsdag hjemme for sine venner fra
børnehaven, vil det bedste være, at alle bliver inviteret. Fx hvis jeres barn enten
inviterer alle drenge – eller piger fra samme gruppe (sole, måner eller
stjerner), således at ingen bliver udelukket fra fødselsdagen selvom, det
bliver afholdt privat.
Mål
At fødselsdagsbarnet bliver fejret og føler sig betydningsfuld.
At vennerne føler sig betydningsfulde i deltagelsen.
Inklusion
Alle børn bidrager med en tegning til fødselsdags bogen, som gør at de bidrager
til fællesskabet, og til forventnings-glæden hos fødselaren.
Når børnene holder deres fødselsdag hjemme for deres venner, og deler
invitationer ud i institutionen, taler børnene om invitationen, det er stort og
betydningsfuldt for et barn. Børnene vil her have en følelse af at være
inkluderet i fællesskabet.
Tiltag
Fødselsdag betyder fest og glæde for et hvert barn. Det at
blive fejret af sine venner betyder meget. Flaget bliver hejst, der er balloner
på Famly på barnets billede, barnet modtager en fin fødselsdags bog hvor alle
vennerne har tegnet tegninger, og der bliver hængt et billede af barnet i fødselsdags rammen ved indgangen.
Alle børns fødselsdage bliver lagt i kalenderen på Famly.
Tegn
At alle får tegnet til fødselaren.
At alle taler om den kommende fødselsdag.
At der bliver hængt en invitation op på opslagstavlen.
At der bliver taget billeder og lagt på Famly.
Evaluering
Sker stuevis på stuemøder, hvor evaluerings spørgsmålene er:
På hvilken måde kunne vi se at barnet følte sig betydningsfuldt?
På hvilken måde kunne vi se at vennerne følte sig betydningsfulde?